Somme tider virker det næsten som om Johnny Depp hader at se godt ud. Som om han er dødtræt af sine høje kindben, de fyldige læber og de kulsorte øjne.
I hvert til fald ses han ofte med lange skægstubbe, sorte rande under øjnene og langt, fedtet hår. Men ikke denne dag, da SE & HØR møder ham i Los Angeles. Han ser overraskende ren og nyklippet ud.
- Jeg er faktisk blevet vild med det her korte hår, siger Depp. ? Det er bare så praktisk, griner han ? og hiver op i en tot, så man kan se, hvor kort, det virkelig er.
Men ellers lægger Johnny ikke skjul på, at han har gjort sig store anstrengelser for at slippe af med den idoldyrkelse, der fulgte i kølvandet på hans TV- debut i serien ?De unge strissere?.
- Ikke sådan at forstå, at jeg ikke kan li´ at være populær.
Men jeg vil bare gerne bedømmes på det, jeg laver ? mere end på, hvordan jeg ser ud.
Derfor er Depp også gået langt uden om roller, der kunne ha´ gjort ham til en ny Tom Cruise eller Brad Pitt. I stedet har han lavet film, der var mere ? specielle? ? som ?Edward Saksehånd? , ?Ed Wood? samt ?Hva´ så, Gilbert Grape? .
Men i sin seneste film ?Don Juan de Marco? er han måske alligevel tættere på sit image som hjerteknuser, end han nogen sinde har været. Han spiller en ung fyr, som er overbevist om, at han er er verdenshistoriens største elsker ? med mindst 1500 kvinder bag sig.
- Ja, men det antal kan jeg nu alligevel ikke hamle op med, smiler Depp. Han har haft en del veninder i sit 31 årige liv, men nu bedyrer han, at han er faldet til ro i de spinkle arme hos Kate Moss.
- Om jeg selv er romantisk? Tjah, det vildeste, jeg har gjort, var da jeg fyldte Kates hotelværelser helt med nelliker. Men det er vel også romantisk, siger Depp. Parret har været sammen i et par år, men Depp antyder, at der ikke er aktuelle planer om bryllup og børn.
- I grunden vil jeg gerne ha´ et barn. Men på den anden side skræmmer tanken mig. De er så små, så sårbare, siger han - og ta´r sig et nyt hiv af den smøg, der næsten konstant sidder i hans mundvig?.
Alle er enige om, at Depp bliver en af de helt store stjerner i de kommende år.
Godt klaret, når man tænker på, at han nærmest blev skuespiller ved en tilfældighed.
- Jeg gik tur i Hollywood med min gode ven, Nicholas Gage og søgte job i alle de forretninger, vi kom forbi. Indtil Nicholas sagde: ?Ved du hvad, du sku´ snakke med min agent. Måske kan du blive skuespiller?.?
Det gjorde Johnny ? og få måneder senere var fyren, som var gået ud af skolen for at hutle sig gennem livet som rockmusiker, hyret til rollen i ?de unge strissere?.